Tipduel er klar med en spændende konkurrence om EM 2021. Det er gratis at deltage, og siden har ingen reklamer. Spillet giver lidt ekstra sjov og spænding, når du følger de mange EM-kampe.
Spillet kort fortalt
Du skal gætte resultaterne af kampene ved EM. Undervejs vil du blive sat op i dueller mod nogle af de andre spillere, der deltager i konkurrencen. I duellerne har du mulighed for at bruge nogle taktikker for at slå din modstander.
Sådan kommer du i gang
Start med at lave et login. Derefter kan du tippe på kampene. Så er du allerede med i konkurrencen. Undervejs kan du rette dine tip og afgive dueltaktikker, hvis du vil. Men det er ikke nødvendigt. Du kan sagtens afgive dine tip og læne dig tilbage og følge med i, hvordan det går.
Bemærk, at deadline for de første tip er 9. juni – altså to dage før EM starter. Årsagen er, at der skal være tid til, at man kan afgive dueltaktikker.
Mere info
Spillet er faktisk ret simpelt, og du behøver ikke gøre andet end at tippe på kampene. Hvis du alligevel gerne vil kende lidt flere detaljer, kan du læse spillereglerne. Du kan også gå ind at kigge i denne testliga, hvis du vil se eksempler på tip og dueller, der allerede er afviklet. Du kan endda nå at prøve et par runder i testligaen inden EM.
Feedback er velkommen
Er der noget, du er i tvivl om eller noget, der kunne være bedre, så skriv gerne en kommentar nedenfor.
Kommer der også kampe fra den norske Tippeligaen? De spiller hele sommeren!
Godt spørgsmål, Drillo!
Jeg kunne nok godt få nogle kampe fra Tippeligaen ind under Blandede kampe. Det vil jeg kigge på. Jeg er beæret over, at siden allerede har fået interesse fra Norge 🙂
Jeg kan ikke finde tip igen under min konto. 😞😞
Hej StenFernando
Hvis du går ind under EM-ligaen (link fra forsiden eller her: https://tipduel.dk/vis-liga/?liga_id=2 ), så kan du ud for hver runde klikke på vis tip eller afgiv tip. Der kan du se og rette dine tip.
mvh Peder